Gruppe 3 - Mads, Henrik, Kristian, Ida; Megagruppen.
KONCEPT
Fuglesang.
Banegårdens vandrehal omdannes til et virtuelt voliere, hvor fuglesang og lyden af vingeslag kalder og bevæger sig i rummet. Installationen tilfører rummet et surrealistisk lag af virtuelle bevægelser i tillæg til de menneskelige bevægelser gennem rummet. Samtidig inviterer installationen alle i bevægelse til at stoppe op og lytte. (Evt. en interaktiv installation, der reagerer på bevægelserne i rummet, ved at udsende forskellige lyde/virtuelle bevægelsesmønstre.)
INDLEDENDE OBSERVATIONER
Mandag den 19/3 ’07 mødtes gruppen på banegården for at undersøge banegårdens ”vandrehal” for dermed få idéer til, hvorledes installationen kunne tage form og fungere rent praktisk.
Det var tydeligt, at menneske-aktiviteten skete i ryk, dvs. at skiftevis var der enten stor eller lille aktivitet, som naturligvis var bestemt af togenes ankomsttider.
Ligeledes observerede vi, at de folk, som havde travlt og derfor/eller var meget målbevidste, fortrinsvist bevægede sig i hallens midterparti.
Selve vandrehallen er, som det ses på billederne, stor og rummelig, der er meget højt til loftet og dette sammen med de hårde murstensvægge, gør at akustikken er derefter.
VOLIERE /BANEGÅRD
Med installationen skal vi skabe et virtuelt voliere, hvor der enten er fred blandt fuglene, eller også er der larm og vingeslag fra fuglene, idet de skræmmes/aktiveres.
Vi forestiller os, at hallens store glaspartier skal skærmes af, således at hallen bliver mere ”bur-agtig”, og at folk får en fornemmelse af at ”træde ind i noget andet” – et surrealistisk rum. Dermed bliver sanserne skærpet, når det naturlige lys er væk og det, at det er mørkt i hallen skal udnyttes med brug af lys og visuelle virkemidler.
Samtidigt ønsker vi dog at bevare stedet fungerende som banegård. Derfor skal installationen tage højde for annonceringer over højttaleren og tage hensyn til handicappede (blinde) og til folk, der har travlt og ikke har tid til at blive forstyrret.
Da det særligt er midterpartiets gangareal, der benyttes af travle/retningsbestemte folk, skal installationen derfor ikke direkte påvirke eller forstyrre dette område.
Overordnet set har installationen dels et auditivt og dels et visuelt perspektiv, der begge understøtter hinanden.
Det lydmæssige er bestående af lyde af genkendelige og danske fugle, fuglesang og vingeslag, og det visuelle består af enten laserstråler, som tegner fugle, der bevæger sig/sidder stille, evt. med brug af storskærme, der viser optagelser af fugle eller animationer af fugle, eller også består det visuelle af motoriserede lyskegler/spots, som skal give fornemmelsen af fugle/fugleflokke eller fugleskygger, der bevæger sig – her er der mere fokus på selve bevægelsen, ”at noget bevæger sig” og ikke så meget, at det ligner fugle; lyden er hermed med til at give det visuelle mening.
Det er meningen, at det visuelle aftegnes i forhold til lyden, og at det skal udnytte det store rum over højttalernes placering (se billeder).
Både det auditive og visuelle perspektiv skal understøtte forskellige tider af døgnet, et døgn, som er uafhængigt af den virkelige tid, og som styres af en timer, således at det er lyden af forskellige fuglearter, der gør sig gældende i løbet af dette uafhængige døgn (f.eks. vil det om morgenen/dagen være præget af lyde fra musvitter/gråspurve, i skumringen præget af lyden af solsorte og om natten af lyden af ugler).
Lysprojektører skal hertil understøtte døgnets forskellige ”farver” ved at give rummet en farvetone i forhold til det surrealistiske døgn.
Ved at gøre brug af en ”døgnrytme” vil folk, der skal ud og hjem samme dag (f.eks. morgen og aften) kunne opleve forskellige tilstande i banegården.
AKTIVITET/TILSTANDE/REGISTRERING
Idet aktiviteten i hallen primært består af to forskellige tilstande - 1/mange mennesker, meget aktivitet og meget støj eller 2/få mennesker, mindre aktivitet og mindre støj, har vi valgt at udnytte disse tilstande, således at vores installation reagerer/opfører sig derefter.
I tilstand 1 skal lyden af fredfyldt fuglesang/fuglefløjt være dominerende i lydbilledet, da vi mener, det vil være for forstyrrende med for meget ”larm” af vingeslag oveni en forvejen støjfyldt banegårdshal, mens tilstand 2 skal give mulighed for interaktion med de virtuelle fugle, således at man kan få dem til at flyve rundt i hallen.
Denne interaktion skal foregå langs siderne og i hjørnerne af hallen (forstyrrer dermed ikke det ”fredede” midterparti), hvor lyskegler vil vise, at her kan man påvirke en virtuel fugleflok, skræmme den op og få den til at flyve rundt for derefter at sætte sig et nyt sted hen. Lyskeglernes funktion er altså hermed at opfordre til at blive brudt. Fugleflokken understøttes både auditivt og visuelt.
Infrarøde sensorer/lasere placeres ved disse lyskegler for at kunne aktivere interaktionen, og desuden kan man arbejde med, at disse sensorer udover at opfange aktivitet også måler afstanden til den/de personer, der opfanges, således at det kan have betydning, om det er børn (stor afstand) eller voksne (kort afstand), der påvirker sensoren, og dermed evt. kan give forskellige auditive udtryk.
Den mekanisme, der skal vurdere, om hallen er i tilstand 1 eller 2, skal bestå af et antal mikrofoner, der er fordelt i hver side af hallen. De skal konstant måle det nuværende lydtryk for så at beregne det gennemsnitlige lydtryk, der har været de sidste tre minutter. Vi bruger gennemsnittet, fordi grænserne for hvad der er støj højst sandsynligt ændrer sig på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Hvis værdien er faldet meget i forhold til gennemsnittet, kan interaktionen begynde (her skal man være opmærksom på, at der ikke kommer til at opstå et uendeligt loop, hvor lydene fra interaktionen påirker målingen af, om hallen er i tilstand 1 eller 2 ).
Desuden kan man arbejde med at have flere forskellige grænser, f.eks. hvis nogen råber meget højt pludseligt, vil fuglene flyve, eller måske begynde at synge højere.
Det skal være muligt, at op til tre fugleflokke kan aktiveres (og dermed kan flere personer interagere samtidigt), men skal samtidigt begrænses således, at lydene ikke bliver rodet for meget sammen ved at disse fugleflokke ikke kan flyve samme sted hen og således, at der altid vil være mindst én fugleflok på den ene af siderne.
Interaktionen er ikke-fysisk, idet det er bevægelse, gestik og lyd, der påvirker installationen.
UDSTYRSLISTE
Højttalere (retningsbestemte, ca. 16 stk.)
Spots (16 stk.) Martin Gruppen
Infrarøde sensorer (16 stk.)
Noget til at dække vinduerne af med (stof, folie til dørene)
Computer + software der styrer det hele (Max osv.)
Teleo eller lignende, der kan tage 16 signaler ind.
Lydkort, der kan sende 16 kanaler ud/ind.
Omvendt teleo, der kan modtage digital data og gøre det analogt, således at vi styrer lysene og projektioner. Seriel udgang i computeren, der går over i en lysmixer.
Lyde (fuglelyde, som passer sammen frekvens- og udtryksmæssigt)
Den måde fuglene flyver på (det behøves ikke være så dyrt, bare fornemmelsen af at noget flyver rundt oppe i loftet / væggene). Vi skal udnytte det store rum / de store vægge. Dette kan enten gøres med lys (følgespots) eller via projektioner (lærred på væggene og projektorer, der peger modsat).
Projektorer og lærreder.
Mikrofoner retningsbestemte (16 stk. måske parabol)
3-400 ruller gaffa
Masser af kabel
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Ser rigtig godt ud, Ida.
Synes det ligner vores ide meget godt, og at det giver god mening.
Har kun ganske få rettelser, men dem tager vi bare over messenger.
msn til kristian: mail@kristianengelbrecht.dk
l?se hele blog, pretty good
Post a Comment